Morgenstund har ARGGGHHH i mund
Forleden morgen vågnede jeg og konstaterede, at jeg ikke havde taget min mobiltelefon med ind i soveværelset. Og jeg sover ellers troligt i ske med den hver nat, for hver morgen at kunne blive vækket af liflige sambarytmer langt før Fanden overhovedet begynder at tænke over, hvor han i sin brandert stillede sit fodtøj aftenen i forvejen. Det manglende vækkeur foruroligede mig en del, men jeg trøstede mig dog med, at det yngste krapyl ikke havde vækket mig, hvilket måtte betyde, at klokken ikke var over seks.
Alligevel listede jeg mig ud i køkkenet og aede stille finger touch-panelet på min pyrolyseovn, mens jeg langsomt, men sikkert lod det sive ind, at det pæne digitale display rødmende skreg ud, at klokken rent faktisk var 7.38. Jeg sendte yngsteynglet en yderst uvenlig tanke - i weekenden slår det aldrig fejl, at hun bræger “Morgenmad, mor. NU!” kl. 6.01 sharp, men på denne højhellige mandag skulle hun absolut agere ottesover.
I drømmeagtig slowmotion bevægede jeg mig ind for at vække de ældste tøsebørn. På en eller anden måde lykkedes det mig at være rolig, mens jeg fortalte skolepigen, at hendes bus kørte om 7 minutter, så hun nok måtte påregne at komme for sent i skole, men af en eller anden grund var jeg stadig overbevist om, at jeg nok selv skulle nå at arrivere på min skole til tiden 52 minutter senere.
Så gik jeg i gang med den møjsommelige opgave at vække den mellemste sovenisse i det forfængelige håb, at hun bare for én gangs skyld skulle vise sig fra morgenstunden at være sit alter ego: hesten Fnugge, der altid gør, hvad dens mor siger. Det er fa’mer et dejligt dyr.
Desværre dukker hesten Fnugge, der altid gør, hvad dens mor siger, sjældent op, når dens mor virkelig har brug for, at den gør, hvad hun siger. Det var da heller ikke tilfældet denne morgen, fandt jeg ud af, da jeg som en anden sadistisk sergent gik i gang med at brøle stå op-ordrer ind i bærret på sovetrynen. På dette tidspunkt valgte det nu forhenværende vækkeursbarn endelig at slutte sig til selskabet med topfuld tisble og “Morgenmad, mor. NU!”
Mens jeg overvejede, om jeg bare kunne fyre yngsteungerne hen til deres respektive dagopbevaringssteder iført nattøj og mundsavl, og stadig mere bistert begyndte at coache det ældste barn gennem den besværlige proces med at fjerne dynen fra kroppen og placere fødderne på gulvet, sagde hun så forsigtigt:
“Øhm, mor, det var da lørdag i går, var det ikke?”
signe sagde,
september 5, 2007 @ 09:37
Ej det var det bare ikke vel?? Du hældte ikke alle ungerne ud med militærstemmen en søndag morgn før 8???
Pedrsn sagde,
september 5, 2007 @ 10:26
Det præsterede min mor også - traumatiseret er jeg endnu!
Især da jeg faktisk nåede de 8 km op til skolen, på cykel, 10 år gammel..
Nu 20 år efter - husker jeg stadig den bøvede fornemmelse - af at stå og hive i en lukket skoleport ..
dope sagde,
september 5, 2007 @ 18:54
Lad ikke mor sove længe… Så kan de lære det!!!
Conception sagde,
september 5, 2007 @ 18:55
Jeg ved ikke hvorfor; men jeg har sådan lyst til at kåre dig som årets bedste mor.
Man skal jo have point for forsøget, ikke?
Conception
navnloes sagde,
september 6, 2007 @ 06:06
signe: Jo, det gjorde jeg da, og så rengjorde vi hele huset i skøn samdrægtighed resten af dagen. Jeg forlanger effektivitet. Cirka.
Pedrsn: Hehe, stakkels dig. Og en ting er jo at hive i lukkede institutioners lukkede døre - en helt anden er at komme blæsende i totalt stresset stil hen til en dagplejemor. Nøj, det ville have været kønt. Det er dylme smart at lære sine børn ugedagene.
Dope: Eller: lad ikke mor pimpe hindbærcider lørdag aften…
Conception: Åh, ja! Og den titel ville jeg alligevel kun kunne vinde på medlidenhedspoint, men nød lærer datoblind kvinde at vågne. Eller noget.
Frederikke sagde,
september 7, 2007 @ 14:46
Helt ærligt, du skulle sgu da skamme dig og så gav du selvfølgelig kvaje bajer … øh is til hele banden, ja?
grandemuffin sagde,
september 7, 2007 @ 14:54
Jeg vil utroligt gerne høre en del mere om Hesten Fnugge!
navnloes sagde,
september 7, 2007 @ 17:19
Frederikke: Hehe, jeg skammer mig af princip ikke over at vække de børn, der aldrig lader mig sove. Desuden gav det dem jo mulighed for at indtage stort set hele DRs børnemorgensendeflade, hvilket de faktisk i sidste ende takkede mig for, og efterfølgende hyggede de sig med hovedrengøring - ren win-win-situation.
grandemuffin: Og jeg ville utroligt gerne både SE og HØRE mere til hesten Fnugge, men den er desværre en sjælden gæst. Det sidste, jeg hørte til den, var, at den nu var blevet til hesten Fnugge, der kun gør alt, hvad far siger, og ikke hvad mor siger. Der er også pigehundehvalpen Johanne, men den har ikke lignende egenskaber - den er vel egentlig bare højlydt og anmassende kælen.
grandemuffin sagde,
september 7, 2007 @ 19:29
Navnloes:
Måske skulle i overveje, at afskaffe kæledyrene hjemme hos jer.
Bare i for GUDS SKYLD ikke melder jeg til et eller andet bæ-program på tv2, DR eller SBS Net, hvor i skal stå og bræge; “Jamen dyrene var skammer altså meget søde nok i starten, men nu tygger de alle vores bukser i stykker og Johanne er også bare helt vild og tosset! Tihi”
Maria sagde,
september 8, 2007 @ 21:46
Hæ hæ - afkommet har da styr på ugedagene, kan man konkludere ! Så er der håb for familien endnu !
navnloes sagde,
september 9, 2007 @ 22:52
grandemuffin: Hehe, kan man overhovedet melde sig til at dyreprogram, hvis der er tale om fiktive dyr?
Maria: Ja, det ender jo nok med noget forældrepasning eller så. Den ældste datter har da også forlængst proklameret, at når vores gamle nabokone dør, vil hun bo i hendes hus, og så vil hun passe sømanden og mig i vores hus, når vi bliver gamle. Vi er endda så heldige, at hun vil give os lov til at få hver vores eget værelse. Så hun øver sig jo bare…