Uden Titel

Jeg gider egentlig slet ikke skrive om det. Heller ikke selv om det optager 98 % af mine tanker. Men der må jo komme sådan et sprudlende nej-hvor-er-det-bare-fedt-at-være-gravid-indlæg, og her, hvor jeg med sorg i sinde (dog uden at have valfartet til Lundeborg) vinker farvel til de sidste rester af et BMI under 25,  kommer det så…

Det umanerligt fede ved at være gravid (især for fjerde gang):

1. Det der med at maven langsomt giver sig og bliver en pæn, lille bule, der, indtil man er meget langt henne, sagtens kan bo i ens normale tøj, er ikke længere et problem. I det øjeblik den lille uromager har taget bo i ens underliv, giver livmoderen bare los og falder ned og ud som en ukontrollabel vindebro. SLAM! Og oven over ligger så den dekorative,  halvstore pølse, der plejede at være ens mave. To i én. Det er smart! Og klædeligt.
2. Ens patter er vel, indrømmet, ved at være en kende slidte. Den kendte tepose-metafor er ikke helt ved siden af, og der er jo de dage, hvor man rent faktisk lægger mærke til, at man er begyndt at hælde kasserne ned i bh’en. Og lader man være med at hælde kasserne ned i bh’en, så ser man ud, som om man ingen har. Dette er en saga blot - mama’s got brand new bags. Pisseømme, godt nok, men det er jo det ydre, der tæller, det ved vi allesammen.
3. Det er ikke hver dag, man ligger med spredte ben foran en fremmed dame, mens hun rytmisk fører et glidecreme-indsmurt stykke højteknologi ind og ud af ens hmmm… hemmelige skatkammer for at flytte ufotogent og ufødt afkom, så der kan måles nakkefold. Man sagde mange tak, da man gik. Og spekulerede på, om den slags højteknologi også fås med vibrator. Det ville have sat prikken over i’et på en underholdende middagsstund.
4. Man har aldrig tømmermand og er derfor selvskrevet til morgenfrisk samvær med ens andre dejlige børn efter enhver festlig lejlighed,  mens alle andre simulerer hovedpine og kvalme. Og sover længe. Men hvem vil ikke hellere starte dagen tidligt og få noget fra hånden, siger jeg bare?
5. “Alle andre er nu så glade, alle andre danser og synger, og det er fordi: jeg’ gravid, jeg’ gravid, lad os danse rundt i ring, rundt om håbet, rundt om håbet fyldt med drengetøj og blå. Åh, her dufter godt af gylp, det er dejligt jeg’ gravid, det er også godt, at jeg er masochist.” For jeg er helt vild med tanken om at skulle føde mine børn i smerte.

Med disse ord vil jeg lukke og slukke for denne gang. Tak for gode kommentarer, skattebasser. Jeg skal ikke udelukke, at der kan forekomme sporadiske indlæg af anden karakter, men jeg er ærligt talt ikke særligt entreprenant for øjeblikket og finder mere behag i at ligge og tude på sofaen, sidde og tude på terrassen, gå og tude over madlavningen eller løbe tudende efter uvorne møgunger end i at skrive blogindlæg. Ja, jeg er en doven hund.

Tilbage er der kun at sige: jeg håber ikke, at det bliver en dreng, for jeg kan umuligt vælge mellem navnene Nik & Jay, og man kan ikke så godt hedde Nik Jay, vel? Eller Jay Nik…