URBANblog

Det blev en…

somendreng.gif

Det er så skønt med nuttede billeder en masse fra Babys fødsel. Se, her bemægtiger Baby sig mors patter første gang (mor ligner godt nok den argeste gang lort, men alligevel…), og, se, her ligger Baby sødt og sover ved siden af mor (der sør’me stadig ligner noget, jordemoderen glemte at smide ud). Og så videre. Og med et digitalkamera er det bare om at skyde løs, det koster jo ikke i fremkaldelse og film.

Det er også skønt og en stor glæde at have en svigermor, som man har lyst til at lade klippe navlestrengen over, mens man stadig via den endnu ikke udstødte moderkage er forbundet til den.

Men kombinationen digitalkamera og svigermor bøjet over blottet skræv med navlestreng er måske ikke så velegnet, især ikke når fotografen ikke er dus med sit kamera og på intet tidspunkt får fokuseret på svigermor og navlestreng, men til gengæld tager knivskarpe close-ups af førnævnte skræv.

Navnløse City byder velkommen til endnu en lækker pige, født den 28. april kl. 04.24 hjemme i sin mors seng. Tak for alle jeres tanker og kommentarer!

13 kommentarer »

  1. Irene sagde,

    juni 30, 2008 @ 01:16

    Jaaaah, en prinsesse - Marie Otilde og det! Og tak for nyt, du er savnet, meget! Meget! Tillykke!

  2. Slankecoach sagde,

    juni 30, 2008 @ 07:48

    Tillykke med den nye prinsesse Navnløs :-D Og VELKOMMEN tilbage (læs=skriv noget mere)

  3. dalager sagde,

    juni 30, 2008 @ 14:36

    Tillykke for saten!
    Japan er et godt og indbringende sted at være forældre til en flok pigebørn!
    Sømanden kan sejle på arbejde. Eller noget. Nå men hurra og hils :-)

  4. navnloes sagde,

    juli 3, 2008 @ 21:11

    Mange tak til jer alle for tillykkerne. Jeg er ganske godt tilfreds med resultatet af strabadserne.

    Irene og Slankecoach (burde i øvrigt gøre brug af en slankecoach nu, hæ): Jow, jow, tanken er vel, at jeg skal have skrevet lidt mere, og jeg har faktisk også et par indlæg i tankerne, men jeg er bare lige så forpustet efter at have lavet knibeøvelser.

    Møsjø Chrissian: Japan ville ikke være helt af vejen - i hvert fald ikke mht. Hello Kitty og (alt for) outrerede gadgets. Min pænere halvdel ligger for øjeblikket og plasker rundt i hawet ud for Ækvatorial Guinea, men jeg skal da gerne hilse ved lejlighed - og back at ya.

  5. millevanille sagde,

    juli 3, 2008 @ 21:38

    Et lidt forsinket, men meget stort tillykke! :D
    Glæder mig til at følge dig her på bloggen!

  6. Caro sagde,

    juli 4, 2008 @ 21:39

    Endelig!!! Tillykke med pigebarnet (måske skal vi bytte, vi laver kun drenge…) - og håber du bliver aktiv igen. Jeg savner mine fix!

  7. Frederikke sagde,

    juli 8, 2008 @ 19:02

    KÆMPE tillykke med prinsessen… (ingen drengebørn i lasten hos sømanden, hur?)…. :)

    Rigtig nysgerrig; var fødsel i seng planlagt i hjemmeseng?

  8. navnloes sagde,

    juli 9, 2008 @ 22:30

    millevanille og Caro: Mange gange tak, og som før skrevet, så går jeg og tænker lidt i indlæg, men vil absolut ikke love noget om frekvensen. Især da de indlæg, jeg tumler med, indtil videre ikke har en ok kvalitet.
    Og, Caro, ja, det kunne da være, vi skulle forsøge med en byttehandel, selv om jeg tror, at hende her er en keeper.

    Frederikke: Nej, vi har valgt at specialisere os inden for piger.

    Og, ja, det var planlagt, at det skulle foregå derhjemme. Jeg havde gået og tænkt på det, men havde egentlig afskrevet det, fordi jeg ikke rigtigt vidste, hvordan det ville være for de store børn at skulle være vidne til en masse larm.
    Men så kom jeg til at snakke med en, der havde prøvet det, og som sagde, at det var ret fantastisk, og så fik vi sat det i stand sådan ca. en uge før fødslen, hvor der blev kørt en kæmpemæssig iltflaske over til os som det eneste udstyr. Vi skulle bare selv sørge for håndklæder, sengetøj, og andre helt almindelige ting, som vi havde i forvejen, og da vi ringede efter jordemoderen, kom hun så med en taske med det nødvendige udstyr.

    For mig var det en fin oplevelse, især fordi jeg ikke behøvede at fare ud af døren for at komme op på sygehuset, og fordi vi bare kunne hente ungerne i deres nattøj og senge, så de kunne se den bette blive målt og vejet og påklædt. Jeg ville klart gøre det igen, hvis jeg altså ville gøre det igen.

  9. pedrsn sagde,

    juli 13, 2008 @ 15:27

    fanneme godt du fik hevet den sidste tøs i havn!

    så kan der måske blive blogget lidt igen! ;0)

    teltpløk med hende tihvertifalde - og også til ham sømanden der åbenbart kun skyder med xxpigefrømænd?!!

  10. Maria sagde,

    juli 17, 2008 @ 20:56

    Vidste bare, at der var en mening med, at musen fandt vej til dit link i dag… :-)

    Teløk med forøgningen af girl power i det lille hjem !

  11. Lonni sagde,

    juli 17, 2008 @ 21:33

    Hey Navnloes,

    tillykke du! :)
    Nyd det skønne moderskab og skriv lidt om det skønne her (måske)?

    Mange hilsner
    Lonni

  12. Milos Vendettas sagde,

    august 14, 2008 @ 21:48

    “Jeg ville klart gøre det igen, hvis jeg altså ville gøre det igen”

    Den sætning forklarer alt - også hvorfor du har været så savnet.

    Godt at se livstegn.

  13. navnloes sagde,

    september 11, 2008 @ 23:14

    Tak, tak, tak, I søde mennesker.

    Og Milos: lige præcis den sætning der synes jeg også selv er lidt sjov, hvorfor jeg har brugt den over for enhver, der har spurgt til min fødsel. Selv jeg kan nogle gange synes, at jeg er for meget. Hæ.

RSS feed for kommentarer til dette indlæg · TrackBack URI

Skriv en kommentar